Mine skulpturer er min lidenskab. Hver eneste er unik. Når den bliver solgt, er der altid et lille stykke af mig, der følger med.
Jeg former i jern og rustfrit stål, og skulpturen fæstnes solidt til granit. Som klejnsmed kender jeg metallernes karakter og temperament. Og som teknisk designer kan jeg præcisere skulpturens mål og formidle mit budskab hurtigt og klart.
Det modsætningsfyldte mellem det føjelige jern og det hårde, rustfri stål fascinerer mig. Mit mål er at få formerne til at harmonere og at give skulpturen sjæl. Nye greb, tricks og metoder bliver afprøvet. En balance mellem kulde og varme, kemi og håndværk, der kræver en dyb respekt for metallets kraftfulde natur.
Vi er alle mennesker, unikke med hver vores smag. Men hvis jeg kan formidle den lidenskab, jeg føler på værkstedet, til dig som beskuer, er mit budskab nået frem.
- Jane Marion
Alle skulpturer / statuetter er unikke og med et personligt præg.
Ting jeg har lavet for andre kunstnere.
Her kan du se nogle af de tekniker jeg anvender, når den kreative side udfoldes.
Her kan du se de kunder, jeg har arbejdet for.
Jeg modtager gerne bestillinger på skulpturer. Det kan være for virksomheder, kunstnere eller private. Måske ønsker du, at jeg kommer med et oplæg, eller også har du selv en ide. En ide kan være formuleret som et tema, en skitse eller en model i det materiale, som du bedst udtrykker dig i - flamingo, gasbeton, gips, ler... Som uddannet teknisk designer laver jeg herefter en tegning i 3D, så du kan få en klar ide om resultatet, inden skulpturen fremstilles på værksted.
En skulptur kan jongleres med en hånd, men kan også kræve truck og kran. Ved store skulpturer er mit samarbejde med ingeniøren din garanti for, at stabiliteten er på plads -også efter indvielsen. Jeg har erfaring i at arbejde med jern, rustfri, kobber, bronze, messing og granit på mange måder. Men skulle du have helt nye forslag, er jeg absolut åben. Fremtiden bringer hele tiden nye produkter og teknikker med sig, og jeg har før løst "umulige" opgaver.
Min erfaring er, at den bedste løsning ikke altid er den dyreste. Kan du spare tid og penge på, at jeg sender en udspecificeret arbejdstegning af dele af arbejdet til en underleverandør, så gør jeg det. Fremstillingen af en skulptur vil altid ske i et tæt samarbejde, hvor vi finder den bedste løsning.
Har du en forespørgsel eller et spørgsmål så kan jeg kontaktes på nedenstående formular.